onsdag den 8. februar 2012

Peberrødder i mundvand

Næsten salgsklar peberrod.
Peberrod er som navnet siger en rod. og får planten bare lov til at gøre som det passer den, så skaber et et filtret rodsysten af forholdsvis tynde rødder. Men gør man det rigtigt, får man tvunget roden til at levere de velkendte ty´kke stykker, som er til at arbejde med i køkkenet. Hemmeligheden er at man skal dyrke peberroden i en jord, der er så blød og let, så man kan tage planten op og rense roden af for siderødder og så sætte den i jorden igen. Det er naturligvis meget krævende og en specialiseret opgave. Mig bekendt er det den eneste af vores kulturplanter der får så kærlig en pleje. og idag er denne sportsgren stort set overladt til lande som Polen, hvor arbejdslønnen er lav. For 60-70 år siden var peberroden en specialitet for avlere, der havde adgang til at bruge jorden på den inddæmmede Søborg Sø i Nordsjælland. Her var forholdene idéellem, en blød tørbejord, masser af vand og naturlig næring, og tæt på det glubende marked: København. De har elsket peberrodssyltede rødbeder, sprængt oksebrygst med peberrodssovs og wienerschnitzel dengang.