fredag den 26. juli 2013

Registrering af persillen


Franc knokler løs
I går blev alle persille-parcellerne bedømt. Alle 11 sorter skulle bedømmes efter deres oprethed, hvor ens planterne var i størrelsen og hvor meget afvigelse der var i bladenes vækst. Fra hvert parcel blev 8 gennemsnitlige planter i en række høstet, hvorefter bladene blev talt og vejet og bedømt på deres grønne farve. Franc var ene mand til at udføre alle registreringerne og det endte med at blive en laaaang dag for ham, hvor han fik et meget nært kendskab til persillen.
Sorten Parana var den mørkeste af sorterne. Det var også den sort der skilte sig mest ud i starten med meget krusede og indadvendte blade. Darki var, som navnet indikerer, også meget mørk.
Det var interessant at se hvor stor forskel der var blandt de forskellige sorter, hvor nogle var meget oprette, mens andre såsom Delikat og Driva havde mere hængende stængler.
Nu er det spændende at se hvordan de sensoriske kvaliteter bliver bedømt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar