Majroer - et væld af variationer

 

Det er en fornøjelse med den form for variation i former, farver, smage og lugte som majroerne byder på. Udover nogle få angreb af kålfluer, ser majroerne rigtig flotte ud i år.



En lille historien om hvorfor vi dyrker fortidens frø

Det er jo meget fint, at vi render rundt og dyrker gamle sorter, og fortæller Jer om vores arbejde, men der er faktisk en dybere mening med det hele. Derfor får I her en lille historie om ’gencentre’, en lille historie som ikke har det fjerneste at gøre med indkøbscentre, men derimod handler om, hvor generne er centrerede og hvorfor de er vigtige at dyrke og bevare. Gencentre bevarer kulturplanterne i deres vilde form – den form hvor mangfoldigheden og den generiske variation af arten er størst. For at det giver mening, er det måske vigtigt at fortælle, at kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling er gjort mere egnede til menneskelige formål; det er kort sagt mark- og haveplanter. De sorter og arter vi primært kender og dyrker i dag, er altså produkter af vores kultur, som er udvalgt af mennesket, fordi de var mest velegnede til føde.

Et af de steder i verden hvor flest kulturplanter stammer fra, er det nuværende Mellemøsten. Det kan være vanskeligt at forestille sig i dag, hvor områderne er lagt øde af overgræsning, klimaforandringer, tusinder af års fejlagtig dyrkning  og senest krig. Oprindeligt groede der vilde kornarter som hvede, spelt, emmer og havre samt vilde træfrugtarter som abrikos, blommer, æbler og pærer. Den russiske botaniker og genetiker, Nikolaj Vavilov, har blandt andet vist, hvordan æblet fandtes i sin mest variable form i Kasakhstan. I dag møder vi kun de moderne æblesorter, som ligger milevidt fra æblets vilde og meget variable stamform. Det betyder, at genvariationen i dag er meget snæver og det er derfor vigtigt at gemme gamle sorter i genbankerne, hvis de ikke skal gå tabt og forsvinde.

De forskellige gensorter er vores vigtigste arvelige ressourcer til at sikre fremtidens dyrkning og dermed fremtidens føde. Man skal tænke på, at selvom det er mange år siden, at mennesket begyndte at vælge, så har naturen arbejdet med at vælge de bedst egnede siden tidernes morgen. Det er vanskeligt at fatte, men det betyder, at den arvemasse som findes i naturen, også indeholder en slags hukommelse, der sikrer, at sker der noget i omverdenen, der truer en art, så vil der være en del af individerne, der kan klarer sig alligevel. Sådan er naturen så viseligt indrettet, at den har sine forsikringer. Det har vi mennesker ikke med vores kulturplanter, medmindre vi sikrer kulturplanternes levende historie i genbanker, og sikrer de områder i verden, hvor naturen passer på originalerne.

I takt med at vi bliver flere og flere på kloden, bliver behovet for føde også større. Det handler derfor også om at stole på, at naturen med sine millioner af års arbejde er uendelig vis og det derfor er i fortidens frø, at fremtidens frø (og dermed føde) skal findes.

Kålenes fjende nr. 1

Kålfluens larver kender enhver haveejer, der har prøvet at dyrke planter fra kål-familien. 

Laverne lever i bladstilke og rødder og laver minergange. Nogle enkelte af planterne i årets forsøg blev angrebet.

 

God råd til bekæmpelse er at følge varslerne for kålfluens æglægning og overdæk dine kål med insektnet eller fiberdug frem til efteråret.



Porre porre porre..

Fra bunden: Bulgarsk kæmpe, Splendid,
Elefant Elisa, Københavns Torve, Sct. Jørgen.
Langs Kæmpen ligger en 20 cm målepind! 

Projektet på Krogerup Avlsgård med dyrkning af gamle sorter og frø har ledt til et nyt bekendskab for mig, gigantiske porrer! Vi har sået, plantet og dyrket 5 gamle sorter, der hver især gør sig bemærket, men særlig porresorten "Bulgarsk kæmpe" med knap en meter langt skaft er imponerende! De gamle sorter er dyrket sammen med vores "almindelige" porrer og skiller sig ikke væsentligt ud i forhold til dem i udseendet. Hans og Jeg lavede en smagning af porrerne i forbindelse med prøve-høsten, og det skal lige siges, at rå porrer er stærke sager! Igen slog "Bulgarsk kæmpe" de andre ved at være markant stærkere i smagen. Sorten er til gengæld ikke så flot mørk i farven som de andre - men da de alle er dyrket med samme gødningsniveau og kun hyppet en enkelt gang, så forstår man jo godt, at den store grøntsag bliver lidt lys i det. De fire øvrige sorter virker mere sunde her midt i september og vil formentlig kunne holde sig fine på marken længe endnu. "Kæmpen" skal dog høstes nu, inden den bukker under for diverse svampeangreb - det har sin pris at vokse så enormt hurtigt.

Over 60 cm lange skafter. Ikke lige en varer vi ser idag.

Mvh Henrik

FOOD FESTIVAL

 

 

Denne forrygende festival, de har fået etableret i Århus, hvor alle i miles omkreds, der interesserer sig for madkultur, hvor råvarerne kommer fra, for den lille ekstra detalje, for forskellen, der giver jordforbindelsen og dyrkningen af de skønne produkter mening. Og endnu et år, hvor vejrguderne tilsmilede arrangementet. Her fik vi luftet de nyopgravede eksemplarer af Rødkål, Majroer, Radise, Løg, Porrer og krydderurter, snakket og diskuteret om vores kulturarv og, at den også sidder i generne! Århus - Vi kommer igen næste år!!

Åbent hus i Årslev

Åbent hus på Institut for Grønsager, hvor vi så på enormt mange spidskål. De så umiddelbart ret ens ud, men kom vi nærmere på, fik dem skåret over og smagt på dem, så er der rigtig mange forskelle!

Rundt om radiserne på Høstmarkedet

Det væltede ind med mennesker, 3000 lagde vejen forbi Høstmarkedet på Barritskov. Lars Henrik fra Aarhus Universitet tegnede og fortalte og viste rundt med fokus på radisser. 

 



Persille-smagning

Så blev det tid til den store smagsdyst de forskellige persillesorter imellem. Det var en hård konkurrence mellem sorten Driva og Curlina der blev dømt af en kyndig flok gæster på årets høstmarked her på Barritskov.
Interessant nok gik Curlina både med sejren som den bedst smagende, -men også som den mindst velsmagende. Mange mente at Curlina havde en skarp og bitter smag, noget der godt kan skille vandene. Driva blev derimod bedømt  som mild, blid og rund i smagen og fik flest stemmer mellem bedst og mindst velsmagende.
Vores kok på Barritskov Mette vurderede også Driva som mild og Curlina som stærk og pebret.
Så mon ikke man kan kalde Curlina en rigtig power-persille og Driva for den mere blide.

Persillesorten Driva

Persillesorten Curlina